Eksamenstræning I

Eksamen

Når du går på HF, skal du til eksamen i alle de fag, du følger. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvordan du forbereder dig til den enkelte eksamen, så du kan præstere bedst muligt ud fra de vilkår, du har.

Før eksamen

Når du skal til eksamen, er det vigtigt, at du er velforberedt. Det kan derfor være en god idé at lave en eksamenslæseplan. Du kan her finde en skabelon til at lave en eksamenslæseplan: Eksamenslæseplan – sommer, eksamenslæseplan – vinter. Det pensum og de temaer, der er opgivet, kan du se inden for det enkelte fags undervisningsbeskrivelse. Din lærer har måske givet dig undervisningsbeskrivelsen, ellers kan du finde undervisningsbeskrivelsen på Herning HF og VUCs hjemmeside.

Kendskab til, hvordan eksamen skal foregå, er også en vigtig del af eksamensforberedelsen for dig. Du kan i timerne, snakke med din lærer om, hvordan eksamen helt konkret foregår samt, hvilke forventninger, der vil blive stillet til dig.

Tjek også eksamenstidspunktet. Tidspunktet kan blive lavet om, så det er nødvendigt at du tjekker tidspunktet for eksamen, aftenen inden du skal op.

Du kan også overveje, om du skal lave en læsegruppe sammen med nogle af de andre i din klasse. I læsegruppen kan I fx diskutere nogle af eksamenstemaerne og sammen præcisere nogle af de faglige begreber. Du kan læse ti gode, inspirerende råd om, hvordan du kan læse til eksamen.

Du kan også inde på appstore finde mange gode apps, som kan hjælpe dig i eksamensperioden. Søg på ”eksamens-hjælp” og der vil herefter komme forskellige nyttige apps frem som blandt andet hedder: Eksamenshjælp, eksamensklar, eksamensro osv.

Du skal desuden deltage på et kursus, som omhandler eksamensteknikker, eksamensplanlægning og håndtering af eksamensnervøsitet og eksamensangst. Kurset afholdes af skolens elevcoach.

Under selve eksamen

Når du har trukket dit spørgsmål, er det vigtigt, at du ikke starter med at sige ”åh nej” eller ”yeah, det var lige det jeg håbede på at trække”. Læs i stedet eksamensspørgsmålet grundigt igennem. Spørg din lærer, hvis der er nogle elementer i eksamensspørgsmålet, som du ikke forstår eller har brug for at få uddybet. Kend din forberedelsestid. Tjek også om du har de ting i forberedelseslokalet, som du har brug for (blyant, papir, passer, computer, bøger, notater osv.).

Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre under forberedelsestiden og ved den mundtlige eksamen: Eksamen – forberedelsestiden og den mundtlige forberedelse.

Øvelser

Ti gode råd til læseferien, eksamenslæseplan, begrebskort, central begrebsliste.

 

Kilder:
Ludvigsen, Lise og Møhring, Poul-Erik: Studievaner på HF, systime, 2013
Eksamensdagen – gode råd (for gymnasielever og kursister)
Læseferien – teknikker for gymnasieelever og kursister