Taksonomi II

Taksonomi

Som du lærte i 1. semester handler taksonomi om hvilket vidensniveau, du arbejder på; oftest kategoriseret som redegørelsesniveau, analyse- og fortolkningsniveau samt vurderingsniveau. Du har formentlig erfaret gennem den første tid på hf, hvordan et fagligt arbejde netop stiger i niveau i takt med, at du arbejder dybere ned i stoffet. Lidt som en detektiv, der skal opklare en sag, er det første du gør at indsamle informationer og få overblik.

Dernæst undersøger du nogle enkelte og specifikke dele af sagen med din lup for at nå til bunds i detaljerne og til sidst inddrager du andre beviser og synspunkter for at nå hele vejen rundt om sagen. Det er faktisk samme proces som finder sted, når du arbejder på de taksonomiske niveauer – du redegør, du analyserer og fortolker, og du vurderer. Læs mere om hvordan her:

Redegørelsen er det første trin på den taksonomiske trappe, hvor du skaber fundamentet for dit videre arbejde. At redegøre består i at forstå et stof, udvælge og reproducere fra dette stof og at gengive hvad der er væsentligt i stoffet. Samlende kan man sige at en redegørelse består af tre dele kaldet ROS:

  • Den skal indeholde det, som er RELEVANT
  • Den skal være OBJEKTIV
  • Den skal præsenteres SAMMENHÆNGENDE

Kilde: Kodeknækkeren, Rasmussen og Skovsbøl, Turbine

At redegørelsen skal indeholde det, som er relevant vil sige, at du skal sørge for at udvælge den væsentligste information fra dit stof. Væsentlig information er typisk de grundlæggende informationer som afsender, udgivelse, dato, titel o. lign. Det er også de informationer i materialet, som er nødvendige at kende til for at forstå, hvordan materialet hænger sammen. Her er det nødvendigt, at du i din redegørelse kun gengiver det væsentlige og dermed fravælger detaljer, der ikke har betydning for den opgave, du står overfor. Det betyder også, at du selv bestemmer i hvilken rækkefølge, du gengiver materialet – en redegørelse følger nødvendigvis ikke samme struktur som det oprindelige materiale i modsætning til fx et referat.

Det er ligeledes vigtigt, at du i din redegørelse forholder dig objektivt til materialet og ikke inddrager dine egne synspunkter eller tillægger materialet andre former for værdier. En redegørelse bygger på forståelse og viden af et materiale, der allerede er produceret, så hold dig til dette.

Til sidst er det væsentligt at bemærke at en redegørelse er en sammenhængende gengivelse af et stof, hvilket vil sige, at du skal udtrykke dig i sammenhæng uanset om din redegørelse er mundtlig eller skriftlig. Det skyldes, at en stor del af formidlingen af stoffet til din modtager vil gå tabt, hvis du fx stiller redegørelsen op i punktform.

Når du har din redegørelse på plads, har du opnået den viden og forståelse, der er nødvendig for at gå videre med dit arbejde på næste trin, som er analyse- og fortolkningsniveauet. At analysere vil sige at splitte noget op i mindre dele for at undersøge disse enkeltdele mere i dybden. Når du på denne måde undersøger enkeltdelene i dit materiale, bliver det muligt at kombinere din viden og påvise sammenhænge for således at opnå en ny helhed. Det gør, at analyse og fortolkning er en meget mere selvstændig proces, hvor du ikke bare skal reproducere noget materiale, men i stedet åbne materialet op og bygge på. Det kan eksempelvis være, når du undersøger en case i detaljen og kombinerer den med en faglig teori for på den måde at skabe en helt ny forståelse og forklaring af casens årsagssammenhænge. Sammenfattende kan man således sige, at analysen består af tre dele:

  • Den skal være præget af PRÆCISION
  • Den skal være UNDERSØGENDE
  • Den skal skabe en FORSTÅELSE

Kilde: Kodeknækkeren, Rasmussen og Skovsbøl, Turbine

Fordi analysen netop undersøger stoffets enkeltdele i detaljen er en fare, at du griber i for mange tråde på én gang, og dit arbejde derfor kommer til at stritte i mange forskellige retninger. Vær derfor opmærksom på at din analyse bærer præg af præcision, hvor du hele tiden holder fokus på dét, du gerne vil undersøge med din opgave. Vend gerne tilbage til din problemstilling mange gange undervejs i processen for at sikre, at du arbejder målrettet mod ”at opklare din sag”. Hele denne proces hvor du arbejder i dybden med din opgave kan også siges at være undersøgende, fordi du afsøger og finder forklaringer. I sidste ende vil din analyse resultere i, at du får en større og dybere forståelse for dit stof, og det bliver dermed også muligt at fortolke, så du får en ny viden om stoffet i helhed.

Det sidste og højeste niveau, du kommer til at arbejde på, er vurderingsniveauet. Det er her, du kan blive bedt om at vurdere, men også at diskutere og perspektivere. Uanset hvordan formuleringen lyder, handler dette niveau om fagligt at vurdere et stof, at udveksle synspunkter og perspektivere viden til andre sammenhænge. En vurdering består af fire dele:

  • Den skal være KONKLUDERENDE
  • Den skal LÅNE
  • Den skal være ARGUMENTERET
  • Den skal være tro mod taksonomiens PRÆMIS

Kilde: Kodeknækkeren, Rasmussen og Skovsbøl, Turbine

Vurderingsniveauet binder trådene sammen fra redegørelsen og analysen og sammenfatter betydningen af stoffet. På den måde giver vurderingen et sammenfattende overblik, som kan siges at være konkluderende. Det betyder også, at du på vurderingsniveauet ofte må låne fra andre ved at inddrage nye vinkler, perspektiver og synspunkter, som andre har arbejdet med før dig for at nå rundt om hele din opgave. Når du således viser, at du kan arbejde med dit stof fra flere sider, bliver dit arbejde mere nuanceret, hvilket er med til at løfte niveauet. Det er i den forbindelse vigtigt at have for øje, at der er tale om en faglig vurdering, diskussion og perspektivering. Det betyder, at din vurdering altid skal være argumenteret med et fagligt og velbegrundet udgangspunkt og ikke ud fra personlige følelser, holdninger og værdier. Kort sagt skal en vurdering altid have faglige argumenter bag sig, som du henter fra din redegørelse og analyse, hvilket gør, at vurderingsniveauet følger den præmis, der ligger indbygget i de taksonomiske niveauer.

Efter læsningen kan du desuden prøve forskellige øvelser til taksonomien: Øvelse i redegørelse og analyse, øvelse i fakta- og tænkespørgsmål, øvelse i diskussion og vurdering.