Taksonomi

Taksonomi

Ordet taksonomi stammer fra græsk og betyder ’klassificering’ eller ’inddeling’. I undervisningssammenhæng bruger vi begrebet til at beskrive, hvordan vi inddeler vores viden i forskellige niveauer og således går fra det lette til det svære – eller sagt på en anden måde fra den enkle viden til den komplekse viden.

Den mest kendte taksonomi er formuleret af den amerikanske psykolog Benjamin Bloom (1913-1999) og kaldes derfor ofte ’Blooms taksonomi’. I nedenstående figur kan du se, hvordan Blooms taksonomi kategoriserer viden i sværhedsgrader. Pointen er, at det er nødvendigt at vide noget på de første taksonomiske niveauer, før det er muligt at arbejde med de mere nuancerede niveauer. På den måde fungerer taksonomien som en trappe:

Kilde: Studievaner på stx, Ludvigsen, Systime

I praksis er niveauerne i Blooms taksonomi flydende, og du vil derfor opleve, at man ofte arbejder med tre samlende niveauer; nemlig redegørelses-, analyse- og vurderingsniveau. I skemaet nedefor kan du få et overblik over, hvad du skal kunne på de forskellige niveauer:

Redegørelsesniveau Analyse- og fortolkningsniveau Vurderingsniveau
  • Forstå et stof
  • Udvælge og reproducere
  • Gengive
  • Skelne mellem væsentligt og ikke-væsentligt
  • Stille ’hvad-spørgsmål’
  • Splitte et stof op i bestanddele
  • Gruppere bestanddelene
  • Påvise sammenhænge
  • Afdække strukturer og årsagssammenhænge
  • Bearbejde og anvende viden
  • Stille ’hvorfor’ og ’hvordan-spørgsmål’
  • Tage selvstændigt stilling
  • Stille synspunkter op over for hinanden
  • Overveje for og imod
  • Sætte et emne i relation til andre synsvinkler
  • Reflektere over sit emne
  • Diskutere emnet fra forskellige perspektiver
  • Stille ’hvorfor’ og ’hvordan-spørgsmål’

Kilde: frit efter Primus, Føge og Hegner, Systime