Skriveprocesser

Skriveprocesser

Fælles for al skriftlig fremstilling er, at der er et overordnet formål med det at skrive. Formålet skal ses i sammenhæng med fag og opgavetype; i matematikafleveringen kan formålet eksempelvis være at nå frem til et resultat, mens det i kulturfagssynopsen kan være at diskutere et emne fra flere vinkler.

Uanset hvad dit formål er, er det vigtigt, at du planlægger og gennemtænker skriveprocessen for på den måde at få den bedste opgave ud af det. Den gode skriveproces har typisk 6 faser: Idefasen, indsamlingsfasen, planlægningsfasen, skrivefasen, revideringsfasen og coaching/respons.

  • Hurtigskrivning er velegnet til at holde censuren på afstand og derfor et suverænt redskab til at få ord ned på papiret. Der er dertil fire grundregler: der skal være en tidsramme, der skrives løs non-stop, der bruges hele sætninger og det er forbudt at læse tilbage.
  • Brainstorm er skrivning i stikord, som kan laves enkeltvis, parvis eller gruppevis.
  • Mind-map eller tankekort er en form, hvor emnet sættes i midten og efterfølgende sættes de skabte associationer i relation til emnet vha. streger og ordbobler, så kortet komme til at anvise sammenhænge.
  • Del og stjæl er en måde at opsamle og dele ideerne med hinanden i gruppen. Den enkeltes bedste ide bruges videre frit af andre.
  • Registreringsskrivning bruges til at afdække ressourcer hos den enkelte vha. spørgsmålene: hvad ved jeg, hvad tror jeg, at jeg ved og hvad vil jeg gerne undersøge nærmere.

At samle stof bygger i høj grad på den indledende idefase, dvs. ideer, iagttagelser, spørgsmål og løse tanker. Disse tekststykker kan struktureres i ’bunker’, som indholdsmæssigt hænger sammen.

Stofindsamlingen kan også indebære at lave opslag, interviews, forsøg osv. Du kan forsøge at styre og sortere dit stof vha. spørgsmål, som du gerne vil have besvaret, så du ikke drukner i emnet, eller bliver styret af stoffets egen vinkling på emnet. Lav notater undervejs, som viser, at stoffet er forstået.

Stil dig selv spørgsmålet: hvad vil og skal jeg med mit produkt? Dvs. du skal være bevidst om: tekstens formål og fokus, dens modtager og dens genre. Det drejer sig altså ikke blot om at øse al din tilgængelige viden ud.

  • I formål og fokus klarlægges opgavens formelle rammer, og hvad teksten skal gøre for læseren, såsom: underholde, informere, vække følelser, argumentere osv.
  • Ved modtageren drejer det sig fx om at være bevidst om dennes forudsætninger, situation og forventninger

Til enhver genre hører der bestemte regler, som skal følges. De enkelte fag kan fx have forskellige skrivegenrer.

Husk deadline!

Skriv et udkast, hvor du forestiller dig at sidde over for modtageren, som var det fx en samtalesituation, hvor man netop tager hensyn til interesser, forudsætninger, ordforråd, osv. ’Snakke-udkastet’ bliver oftere mere fyldigt end blot et skriveudkast. Husk at fjerne alle de små fyldord, som hører talesproget til.

Du skal løbende overveje strukturen i dit stof, hvordan hænger dine ’bunker’/afsnit sammen. De enkelte bunker kan med fordel gives et rammende stikord. Er det ikke muligt, er der måske noget galt med bunken. Strukturen skal måske også visualiseres vha. papirlapper, gule sedler, klippe – klistre osv.

Struktureringsprincippet kan fx bygge på:

  • En kronologisk struktur, som følger den tidsmæssige udvikling
  • En problem- og løsningsstruktur, som opstiller et problem for dernæst at forsøge at løse det.
  • En ’skridt for skridt’ struktur, hvor det simple hele tiden kommer før det mere komplekse

De enkelte afsnit skal bindes sammen sprogligt, da det styrker den indre sammenhæng – den røde tråd – i fremstillingen. Du skal øve dig i at have et sprog om det, du skriver om. Det hjælper modtageren i sin læsning.

I faglige besvarelser hører der både en indledning og konklusion til. Indledningen vil præsentere og formulere stoffets behandling/problem. Konklusionen skal sammenfatte de iagttagelser, der er gjort undervejs og fortælle hvilket resultat, der er nået.

Revidering sker både enkeltvis og parvis gennem responsen. Uanset hvilken der er tale om, er det godt at tænke på fire typer for revidering: at indsætte noget, at stryge noget, at udskifte noget og at flytte noget. Hertil er det faktisk nødvendigt at skrive teksten ud, for uden overblik er det umuligt at revidere, da det udover sproget også drejer sig om indhold og struktur.

En tjekliste fordeler sig på tre områder:

  • Fokus og stof: Får jeg sagt det, jeg vil; er mit fokus klart; er der løse ender; er der tilstrækkelig argumentation og dokumentation?
  • Struktur: Får de vigtige stofdele den vægt, der tilkommer dem; er afsnitsinddelingen logisk og meningsfuld; er den røde tråd synlig vha. afsnitsovergange, forbindelsessætninger, mellemrubrikker osv.
  • Sprog: Er det klart og levende eller fyldt med fyldord og klicher; er sætningerne afgrænsede og meningsfulde; er der slåfejl; er ordene stavet korrekt; er tegnsætningen korrekt og er opsætningen god og konsekvent?

Efter flere revideringer følger den endelige gennemskrivning vha. papir- og elektronisk udgave! Måske skal man lade dokumentet ligge lidt, så man senere kan se det på ny.

Coaching sigter på at gøre tekstudkastet bedre ved at tale om det, og som coacher skal du være god til at lytte og stille spørgsmål, uanset om skribenten er i planlægningsfasen, i skrivefasen eller revideringsfasen.

Coaching indeholder grundlæggende tre aktiviteter:

  • At få skribenten til at snakke og selv fortælle, hvad der skal stå i teksten; hvad skal med, hvad skal uddybes eller slettes
  • At afspejle og opsummere det, skribenten har sagt/skrevet
  • At komme med konstruktive forslag til ændringer

Indledningsvis kan du som coacher stille følgende spørgsmål:

  • Hvorfor blev du interesseret i emnet?
  • Hvad synes du er det mest interessante aspekt ved emnet?
  • Hvordan forstår du det?
  • Hvad betyder det, når du siger..?
  • Hvad betyder..?
  • Hvad kan din viden bruges til? Hvilke perspektiver ser du?

Hvis der foreligger et udkast:

  • Hvad synes du bedst om, af det som du har skrevet?
  • Hvad synes du om din begyndelse/slutning?
  • Hvad mener du fokus er/skal være?
  • Hvad mener du om afsnit X?

Husk coaching gør skriftlig kommunikation til en social aktivitet!

Når du skal skrive din opgave, kan du følge faserne som vist i nedenstående figur:

Kilde:
Eva Heltberg og Christian Kock (red.): Skrivehåndbogen, Gyldendal, 1997
Mi’janne Juul Jensen (m. fl.): Det skriftlige basiskursus, Undervisningsministeriet, 1994